| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
I dag skulle vi tidligt op, for der var bestilt en taxa til kl. 8 om morgenen. Det var ud fra tesen om, at vi skulle en tur på vulkanvandring og det var sikkert en populær destination, så hvorfor ikke komme tidligt afsted og undgå den værste trafik.
På camperpladsen var der et bad. 4 minutters varmt vand for en euro. Det var godt med lidt plads, til at få skyllet hår og krop godt af. Lidt i 8 stod vi klar ved indkørslen til camperpladsen og taxaen dukkede op. En ung pige med navnet Anna kørte afsted med os. Det var ikke en officiel taxa men en lille bil, som der kører flest af i området. Vi forventede, at hun skulle køre os direkte til parkeringspladsen ved Vesuvio, så vi selv kunne gå direkte til toppen. Men hun kørte lidt nedad og lidt henad. Ikke opad mod Vesuvio. Nå, hun kendte vel vejen bedre end os…
Pludselig holdt vi ved jernbanestationen Ercolano Scavi og nu kunne Anna alligevel en lille smule engelsk. Hun sagde, at der var et Vesuvio kontor, der solgte billetter til bus og indgang på vulkanen. Kontoret åbnede kl. 9 (klokken var kun ti minutter over 8). Anna ville hente os igen kl. et. Nå, vi havde nu regnet med, at hun kørte os direkte til parkeringspladsen ved vulkanen, men OK. Det måtte vi slå os til tåls med.
Vi fangede de første solstråler på pladsen foran banegården og straks da kontoret åbnede, købte vi billetterne. Første bus kørte først kl. 10, fik vi at vide. Mere ventetid… Vi gik en tur i nabolaget og fandt bl.a. et større marked med brugt tøj. Der var meget skrammel!
Tilbage på pladsen ved banegården dukkede der efterhånden flere op, der skulle med på turen. Lidt før 10 dukkede en gammel spand af en bus op. Den var af en lidt anden kaliber end den, der var afbilledet på en stor reklamesøjle foran banegården. Det var nemlig en stor flot supermoderne bus med Wifi og toiletter. Plakaten lovede også en “round trip”, hvilket skulle vise sig at være en direkte tur op til Visuvio og retur.
Nå, vi var ikke til at slå af pinden. Vi stillede os i køen af gæster og nåede ombord som de sidste 2. Jeg var nok blevet lidt muggen, hvis vi ikke havde fået plads på bussen. Vi havde dog ventet siden kl. godt 8. De resterende ca. 10 gæster fik besked på, at næste bus ville komme ca. 20 minutter senere.
Så var det ellers afsted i det gamle hakkebræt og en chauffør, der havde mere travlt med at diskutere med en anden ansat eller tale i mobiltelefon. Men han kørte nu godt og vi kunne nyde turen op gennem byens trafik. Det er altså et sjovt skue, at betragte trafikken og de regler, der på flere måder er markant anderledes end i Danmark. Vi har ikke set nogle uheld endnu, selv om det er tæt på mange gange.
Efterhånden nåede vi ud af byen og op i bjergene. Bagved bussen udfoldede der sig en enestående udsigt over Napoli bugten i det klare solskin - men dog med en del dis. Det var sikkert smog, for så tidligt på dagen plejer der ikke at være varmedis.
Vi sad langt fremme i bussen og havde fin udsigt til trafikken og flere gange var der gisp fra de damer, der fulgte med fra de forreste rækker. Biler, der kørte direkte ud foran bussen, fordi de skulle svinge til venstre, en ældre herre, der smækkede sin bildør op på den smalle vej, så vores bus kun med nød og næppe undgik at tage døren med - eller i hårnålesvingene oppe på bjerget, hvor der pludselig dukkede en bil op - eller endnu værre - en nedadkørende cyklist, der lå i vores vejbane i et sving.
Således godt underholdt af trafikken og udsigten nåede vi velbeholdne op til parkeringspladsen, der ligger omkring 1000 meter over havet. Turen op havde taget næsten en halv time og chaufføren bekendtgjorde, at bussen kørte retur kl. 12. Så kunne vi godt nå vores aftale med Anna.
Selve Vesuvios krater er godt 100 meter længere oppe og det gik støt opad via en god bred sti. Udsigten ud over Napoli bugten var fænomenal. Efter et par hårnålesving, var den sidste del af opstigningen en lang sti, hvor det bare gik “op i æ himmel”. Folk pustede og stønnede men op kom alle.
Pludselig var vi oppe ved kraterkanten og vi kunne kigge direkte ned i krateret adskillige hundrede meter nede. Dette view var hele turen værd. Et perfekt rundt krater med lodrette vægge. Sådan en udsigt skal jo opleves “live”. Intet billede kan fange naturen i sådan en pragt.
Stien fortsatte rundt langs kraterkanten med masser af gode muligheder for at tage billeder af krateret eller - hvis man vendte sig om - udsigten ud over Napoli og bugten syd for Napoli. Capri og andre af de nærliggende øer var også tydelige fra vulkanen.
Da vi var nået ca. 180 grader rundt langs krateret, stoppede stien ved et ishus, hvor man kunne købe vin, øl og postkort. Vinen var både fra fad og flaske.
Efter en ultrakort pause ved endepunktet, gik vi tilbage. Det var lidt svært at slippe udsigten til Vesuvios krater. Det var vildt at se ned i “hullet”. Når der var helt stille, kunne man høre, at der var lidt aktivitet i bunden. Sikkert noget kogende mudder.
Det gik noget lettere at gå ned til bussen igen og vi var tilbage 10 minutter før afgang. Da klokken var 11:57 kørte chaufføren afsted, selv om der stadig var ledige pladser i bussen. Lidt synd for de passagerer, der kom i sidste øjeblik.
Turen ned var ikke helt så hæsblæsende som opad. Chaufførens telefon ringede stadig uafbrudt og han havde god tid til at snakke, selv om han havde ansvaret for måske 30 passagerer ned af bjergvejene.
Vi nåede banegårdspladsen ved 12:30 tiden og blev enige om, at der var plads til at nyde en kold fadøl, før Anna hentede os. Italiensk fadøl smager af mindre end Budweiser, men det er sikkert perfekt, når temperaturen er 40+ grader. Vi betalte 9 euro for de 2 fadøl. Så var de dælme også betalt. Så kan vi lære, at vi ikke skal sætte os ved restauranterne i første række.
Anna dukkede op og kørte os tilbage til vores camper. Solen bagte og vi havde ikke energi til flere eventyr i dag. Så vi fik lidt brød, Parma skinke og ost, mens vi nød solen. Hans havde givet mig en Weekendavis med fra Danmark og der var god tid til at pløje avisen igennem. Det er en knaldgod avis. Mange fine artikler - men den kræver adskillige timer, at læse. Det er ikke en avis, man bare lige bladrer igennem.
Marie mente, at der var basis for et fodbad og det gjorde godt, at få fjernet lidt hud fra hælen :)
Solen forsvandt stille og rolig, mens der for første gang blev lidt aktivitet på pladsen. Flere ejere dukkede op, for at få luftet deres campere. Vi trak indenfor, for at holde på varmen i vores camper. Det er helt vildt dejligt, at der ikke behøver at være travlhed for at nå at opleve mest muligt på ferien. Jeg havde overvejet, at det kunne være sjovt at tage toget ind til Napoli igen - men på den anden side, så havde jeg jo allerede set den charmerende by. Og så var jeg nok tilpas doven, så det blev ved tanken.
Aftensmaden bestod af en sildemad og en snaps. Ikke ringe, selv om vi ikke var stor fan af de østriske sild. Det hjalp, at vi kogte et æg til.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |